x HISTORIEN BAG MULTIHOLDEREN HANGUP – HangUp

HISTORIEN BAG MULTIHOLDEREN HANGUP

I 2014 fik Sten Gustavsen, direktør og ejer af Werner & Mathiasen A/S i Nærum, en enkel men mægtig fin idé: 
Vi kender alle til, at de holdere, vi køber til vores mobiltelefoner og tablets, er mere til besvær end gavn! Sugekopper, der falder ned, skruer, der skal skrues i.... klodsede anordninger, der er besværlige at sætte op og afmontere. I bilen får vi ikke lige sat en holder op; det udgør en fare for trafiksikkerheden og har betydet udstedelse af mange bøder. I båden har vi ikke en holder, der passer - og i hjemmet ligger familiens devices og roder og optager unødig plads. Her fik jeg så idéen til HangUp. Den er enkel, let at bruge, fylder ingenting og udviklet til at holde! At HangUp så også kan bruges til mange andre ting, gik op for mig, da jeg skulle til at sætte en røgalarm op for min gamle svigerfar. I stedet for at bruge skruer, satte jeg en HangUp på bagsiden af alarmen og betonloftet blev efterladt uden huller.  Selv ældre mennesker har nu mulighed for nemt at montere røgalarmer med HangUp - helt uden værktøj.

Sten Gustavsen, maj 2015 

DANSK DESIGN, DANSK PRODUKTION OG DANSK KVALITET

Werner og Mathiasen har gennem de sidste 30 år udført tryk- og graveringsopgaver af højeste kvalitet til danske virksomheder indenfor industrien. Samarbejdet med de mange dygtige, danske produktionsvirksomheder omkring fremstilling af en lang række tekniske emner af meget forskellig art har gennem alle årene været kendetegnet ved evnen til at levere ultimativ kvalitet til tiden. Danmark har altid haft  sit gode ry for teknologi, unikt design og høj kvalitet. Når der skal skabes vækst, er der således behov for at trække en skarp linje tilbage til de tider, hvor vi sammen fandt løsningen fra idé til færdigt produkt, hvor alt udvikles og produceres i Danmark. Det ligger således Sten Gustavsen meget på sinde kontinuerligt at give sit bidrag til bevaring af produktion og arbejdspladser i Danmark. HangUp er beviset på, at det godt kan lade sig gøre at fremstille og markedsføre et helt nyt og 100% dansk produkt.